Det politiske system i Schweiz bygger på direkte demokrati og befolkningen har ofte direkte indflydelse og medbestemmelsesret. I udenrigspolitisk perspektiv har Schweiz traditionelt lagt stor vægt på uafhængighed og neutralitet. Indenrigspolitik
Det politiske system bygger på direkte demokrati. Hyppige folkeafstemninger giver befolkningen mulighed for direkte indflydelse og medbestemmelsesret. Det schweiziske folk har initiativret til konstitutionelle ændringer og lovgivningsinitiativer. Hvis det nødvendige antal underskrifter indsamles, skal en folkeafstemning om sagen afholdes.
Forbundsparlamentet består af to kamre, Nationalrådet (200 medlemmer) og Kantonsrådet (46 medlemmer), der vælger regeringen. Siden 1959 har regeringen bestået af repræsentanter for de 4 største partier: Socialdemokratiet (SP), Det schweiziske Folkeparti (SVP), Kristdemokraterne (CVD) og Det liberale Parti (FDP). Efter valget i 2003 har SP, FDP og SVP hver 2 ministre og CVD 1. Næste valg til parlamentet finder sted den 21. oktober 2007.
Udenrigspolitik
Schweiz’ udenrigspolitik er kendetegnet ved (væbnet) neutralitet. Schweiz blev først, efter en forudgående folkeafstemning herom, pr. 10.09.2002 fuldt medlem af FN.
Schweiz er ikke medlem af EU (eller af EØS), men medlem af EFTA. Samarbejdet med EU finder imidlertid sted inden for rammerne af en lang række bilaterale aftaler, der i vidt omfang stiller Schweiz som om landet havde været medlem.
Schweiz er medlem af Europarådet og OSCE og har siden 1996 deltaget i Partnerskab for Fred (PfP) i NATO-regi. Siden 1992 medlem af IMF og Verdensbanken. Schweiz’ udviklingsbistand andrager pt. 0,39% af BNP.
Kilde: Udenrigsministeriet Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|
