Schweiz har indgået aftale med EØS-landene om en gradvis afskaffelse af arbejdstilladelse. Indtil 01.07.2007 har det dog stadig været et krav at den schweiziske arbejdsgiver skal søge arbejds- og opholdsbevis for sine udenlandske medarbejdere. Arbejdstilladelsen er dog ikke længere kun gyldig hos den arbejdsgiver man er ansat hos, det vil sige det er nu muligt at skifte job inden for den på beviset angivne arbejdsperiode.
Ændringerne betyder endvidere, at arbejdssøgende frit kan tage til Schweiz og søge arbejde. Vær dog opmærksom på, at man ikke er syge- og arbejdsløshedsforsikret (det vil sige du principielt arbejder sort) før din arbejdsgiver har skaffet en opholds- og arbejdstilladelsen på baggrund af en skriftlig kontrakt. Begynd derfor ikke at arbejde, før du har fået din opholds- og arbejdstilladelse.
Opholds- og arbejdstilladelse
I dag skal alle der opholder sig mere end tre måneder i Schweiz have en opholds- og/eller arbejdstilladelse. Ansøgningen sker normalt gennem arbejdsgiveren og selve bevillingen bliver udstedt af det kantonale Migrationsamt.
Der skelnes mellem forskellige bevillinger alt efter om man er stagiaires, grænsegænger, asylsøgende, flygtning, EU borger, etc. de mest anvendte er dog:
De seneste bilaterale aftaler imellem EU, EFTA og CH indebærer en hurtigere papirgang ved ansøgning om ophold og arbejde. På trods af aftalen findes der dog stadig et kvote system for, hvor mange udlændinge der kan rejse til Schweiz. Landet har dog indført en liberalisering og hvis alt går efter planen skal der være 100% fri bevægelighed for personer fra 01. juni 2014.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|