Den globale mobilitet har aldrig været større end i øjeblikket, og flytning over grænser er blevet hverdagskost for mange mennesker. Et vigtigt element for stort set alle er dog, at skattesystemet i det nye bopælsland som skal være lempeligt. Danskernes top fire liste over de mest polære lande er efter vores opfattelse England, Spanien, Frankrig og Schweiz. Schweiz har et særdeles liberalt skattesystem og vi beskriver nedenfor det som kaldes ”Pauchalbesteuerung” eller på engelsk ”Lump Sum Taxation”. Det er en skattestruktur Schweizerne tilbyder formuende personer der flytter til landet.
Almindelig beskatning 
Personer der ønsker at flytte til Schweiz skal som det første søge om opholdstilladelse ved myndighederne. I forbindelse med tildeling af opholdstilladelsen bliver man efterfølgende skattepligtig til Schweiz. Skatten beregnes af personens globalindkomst (hele verden) under hensyntagen til de lokale dobbeltbeskatningsaftaler og skal betales til henholdsvis kommune, amt (kanton) og stat.
Leveomkostningerne bestemmer skatten
Under bestemte forudsætninger tillader det Schweiziske skattesystem dog i stedet for den almindelige beskatning en beskatning udmålt efter de faktiske leveomkostninger også kaldet pauchalbesteurung eller pauchalbeskatning. Denne, for os danskere, usædvanlige beskatning kan give store reduktioner i ikke mindst indkomst- og formueskatten. Reduktionen findes ikke i skatteprocenterne som er næsten identiske men derimod i det skattemæssige beregningsgrundlag som kun omfatter en del af skattebetalerens indtægter og formue.
En ophævelse af den almindelige beskatning er enkel idet en pauchalbeskatning automatisk går forud hos myndighederne. De fleste kantoner i Schweiz har ligesom staten (Bund) mulighed for at gøre brug af Pauchalbeskatningen. Det er her værd at bemærke at enkelte kantoner har autonomi og deraf selvbestemmelse. Det er dog vores opfattelse at de fleste kantoner analogt følger retningslinierne der er opstilet af staten.
Forudsætninger for pauchalbeskatning i Schweiz
Personer der flytter til Schweiz må som hovedregel ikke være erhvervsaktive i landet for at blive beskattet efter de faktiske leveomkostninger. Desuden må man ikke være Schweizisk statsborger og eller have boet i Schweiz indenfor de seneste 10 år.
Beregning af pauchalbeskatning
Fastsættelse af den årlige skat bliver som ovenfor beskrevet fastsat ud fra de faktiske leveomkostninger. Herunder findes også omkostninger til forplejning, beklædning, husleje, uddannelse m.m. I praksis er det dog næsten umuligt at opgøre alle leveomkostninger og derfor anvendes ofte den månedlige husleje x 5 som pauchalbeskatningens minimums beløb. Se interview med Inwema i DR2 udland om skat i Schweiz sidst i udsendelsen, klik her.
Pauchalbeskatningens minimums beløb skal dog altid være højere end den såkaldte kontrolberegning, også kaldet skyggeberegning. Kontrolberegningen er altså en ekstra skatteberegning, hvor der indgår følgende indtægter:
• Afkast fra formuer i Schweiz.
• Afkast/renter fra pensionsordninger i Schweiz.
Personer der bliver pauchalbeskattet er i øvrigt fritaget for at skulle indberette udenlandske formuer og indtægter. Det er dog nødvendigt at oplyse myndighederne om bruttoformuen og bruttoindtægter fra Schweiziske kilder således at kontrolberegningen kan foretages korrekt.
Modificeret pauchalbeskatning
Anses en person for bosiddende og skattepligtig til Schweiz skal man i tilfælde af indtægter fra udlandet betale kildeskat. Man kan dog som dansker med fordel benytte dobbeltbeskatningsaftalen mellem DK-CH som beskriver, hvem der har beskatningsretten. For aktieudbytter gælder for eksempel at det er Schweiz der har retten.
Vælger en person at gøre brug af dobbeltbeskatningsaftaler skal man huske på at det udløser en modificeret pauchalbeskatning og kræver at alle indtægter fra dobbelbeskatningsaftaler skal medtages i kontrolberegningen og ikke kun indtægter der præliminært er beskattet ved kilden.
I forbindelse med beregningen af den modificerede pauchalbeskatning gælder afslutningsvis at den endelige skat som hovedregel bestemmes ud fra den højeste af følgende beregninger og skal udgøre minimum CHF 100.000:
1. Beskatning af de faktiske leveomkostninger alternativt huslejen x 5.
2. Beskatning af indtægter fra Schweiz samt indtægter fra lande, hvor en dobbeltbeskatningsaftale anvendes.
Stigning i pauchalbeskatninger
Siden indførelsen af pauchalbeskatningen i 1998 er der udarbejdet cirka 5000 skatteaftaler i Schweiz. Langt de fleste cirka 3/4 findes i de fire sydlige kantoner Genf, Waadt, Wallis og Tessin. Noget tyder på at den specielle Schweiziske skatteaftale er populær hos formuende privatpersoner idet der har været en stigning på 76 % af pauchalbeskatningsaftaler indenfor de sidste 3 år.
Konklussionen er, at pauchalbeskatningen kan give formuende privatpersoner der flytter til Schweiz en lavere skat en normalt. Hvilket skyldes at ikke alle indtægter og gevinster skal medtages i skatteberegningen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|